onsdag den 4. juni 2014

Demokratisk frihed

Så er sommeren kommet, og den følger et hidtil fabelagtigt forår. Og med forår og sommer kommer også alle de vidunderlige, årstidsbestemte glæder som konfirmationer, bryllupper og ikke mindst alle de skæve helligdage, hvor det arbejdende folk kan få lidt velfortjent hvile til de trætte, varme hænder, de værkende ben og rygge og de hårdt prøvede hoveder og hjerner.

Det kan naturligvis få en og anden til at spekulere over såvel forårets som religionens betydning for det mentale velbefindende. Efter en lang påskeferie følger en kort St. Bededagsferie, rask efterfulgt af Kristi Himmelfartsdag og så den nationale hyldest til demokratiet, Grundlovsdag, i år skarpt forfulgt af pinsen. Dage, hvor de fleste af os bliver hjemme og fejrer det, der nu skal fejres, og derved bliver udhvilede og klar til atter at tage fat på hverdagens trivielle eller udfordrende gøremål på arbejdpladsen, i skolen eller hvor man nu befinder sig.

Det er sundt og godt at holde fri. Det er ikke særlig fremmende for den nationale produktion og dermed konkurrenceevne, men det er jo et argument, der kun holder for økonomer, så lad det hvile. Der er dog et enkelt element ved disse fri- og helligdage, der kan undre.

Det kan fx undre, at i et samfund, hvor kirkens og religionens rolle er blevet udfaset til nu kun at bestå i fejringen af rituelle overgange såsom dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, kan man stadig hævde (kultur-)religionens forrang over uddannelse, produktivitet mv. i et moderne samfund. Helt skralt står det da til, hvis selv det notorisk mest gudløse parti, Enhedslisten, vil holde fast i en helligdag (St. Bededag), der historisk set er forankret i den nordiske udgave af bondesamfundets katolicisme!

Spørgsmålet er, om disse helligdage ikke er det sidste gisp i religionens og kirkens kobling til staten. Lad os skille skidt fra kanel, og lade dyrkere af enhver form for middelalderlig folkeovertro have deres overbevisning i fred, men er det ligefrem nødvendigt at lade nationen gå i stå af samme grund? I givet fald burde vi vel – i den politiske korrektheds ånd – også indføre de relevante helligdage for jøder, muslimer og buddhister.

Hvis der skal være nationale fridage, kan vi så ikke indføre dem således at de afspejler et moderne samfund - eller blot den kultur, vi er en mere eller mindre samlet del af? I USA har de Thanksgiving, der fejrer de første bosætteres møde med de oprindelige beboere, de har Labor Day, Memorial Day, Independence Day og en enkelt juledag. Dertil har de i nogle dele taget sig frihed til at fejre fx St. Patricks Day, Presidents Day og andre. Alle dage, der (bortset fra juledag) har noget med nationale rødder og/eller demokrati at gøre.

Fremover kunne vi – ved at følge et sådant eksempel – holde fx Grundlovsdag, Dybbølsdag, Rebildsdag, Grevens Fejde Dag, Griffenfeldts Dag, Roskilde Freds Dag, Kalmar Dag eller andre, spændende dage, der fejrede vores lille nations (ofte nederlagsprægede) historie. Derved ville vi alle blive mindet om vores kultur, vores rødder og vores historie, og vi ville slippe for den forlorne fims af hyklet religion, der præger vores forår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar